Børn er ikke statens eje

Børn er ikke statens eje

Behandl Os Ordentligt siger

Selv om alle relevante faggrupper, råber vagt i gevær over regeringens retorik ”Børnene først”, så har det ikke fået regeringen på ændre noget. Forældre og børn vil få stress af at de overvåges og bliver holdt øje med over hver en bevægelse hvad de og deres børn laver og udføre for at leve op til ”hvad det normale er ifølge politikerne”.

Der gik et gys gennem de danske hjem da statsministeren sagde i sin nytårstale at flere børn skal tvangsfjernes og tvangsbortadopteres (sjovt nok hvis man ser efter så er ordet tvang blevet sat ind alle vegne i love, regler og pressemøder fra regeringen og andre politiker) som om tvang nogen sinde før har været løsningen på nogle problemer

Vi skal huske at alt går så hurtigt og er totalt stressende for mange og her især hvis du ikke har arbejde eller bare falder få millimeter uden for (det man kalder) normalen er man allerede presset flere kilometer bagud fra hovedfeltet…

Hovedfeltet er den eller de grupper i samfundet, hvis forældre har en længere varende uddannelse, altså har en uddannelse og en social arv som gør de kan give deres børn et godt og solidt fundament til også at få en højere uddannelse og dermed ikke skal leve i evig stress og angst for at deres børn tages fra dem.

Det kan være svært for forældre som har en kortere uddannelse eller slet ingen uddannelse at kunne støtte og hjælpe deres børn til at få en længere varende uddannelse. Det gør sådan at disse forældre allerede kilometer bagud fra hovedfeltet inden deres børn fødes. Disse forældre omtales også tit når der tales om social arv, men helt ærligt er samfundet ved at nægte folk som ikke kan tage en længere varende uddannelse eller har en ikke ”normal” social arv retten til at få børn ved at fjerne eller hvad er det der er gang i.

Forældre er jo ikke noget man er født til, det skal man lære og tit er problemet hvis man ikke har nogle at lære det af, så kan det meget nemt slingre lidt frem og tilbage i starten man er blevet forældre, så er det her regeringen står klar som en anden ulv til at overfalde forældrene og tvangsfjernes samt tvangsbortadopteres deres børn…

Man kunne tro at der i samfundet er et ønske om at adopterer børn skal komme fra danske forældre, så vi undgår at adopterer børn fra andre lande. Vi vil måske også se en stramning overfor dem som ønsker at adopterer ved at disse skal have en længere varende uddannelse, have sundhedspapirer eller at de har en indtægt af en vis størrelse. Altså man vil måske hellere se på det materialistiske end det menneskelige for så kan man altid købe sig til en god plejemor.

Vi ved jo uanset om man flytter børnene fra forældre i lavere sociale lag til forældre i de højere sociale lag så kommer der sjældent noget godt ud af den flytning på den lange bane fordi når børnene bliver den alder de selv vil have børn, vil de søge efter deres familiemæssige rødder, for at derigennem danne sig en mening om hvordan de tror deres barn bliver.

Derfor vil det næsten altid være det bedste at lade barnet blive hos sine forældre og derimod hjælpe forældrene meget mere til at blive bedre forældre for deres børn og børnene for et meget bedre voksent liv.

Skal vi ikke sørge for vi får så gode borger og borger som føler sig godt til pas, det vil give et langt bedre samfund fremadrettet ikke kun menneskeligt men også en langt billigere løsning på den lange bane…

Intet grundlag

(Når forældre og børn adskilles, er det en utrolig voldsom og traumatisk oplevelse for barnet, næsten uanset hvor dårlige forældrene har været.

Det er også et overgreb på forældrene, for det ligger så dybt i vores hulemandsnatur, at vi skal passe på vores afkom. Ligeledes ligger det så dybt i hulebarnet, at det har størst chance for at overleve, hvis det holder sig tæt til forældrene.

Det er problematisk at skrue op for en så voldsom og traumatiserende intervention, når retssikkerheden halter. I en undersøgelse fra Vive har man ladet en række sagsbehandlere gennemgå den samme børnesag, og konklusionen var at de havde “varierende synspunkter på næsten alle aspekter af en børnesag og dens forløb”.

Der findes heller ikke forskningsmæssigt belæg for, at en anbringelse vil føre til et bedre liv for barnet hverken i Danmark eller andre lande. Mange undersøgelser peger på, at usikkerhed forbundet med at vurdere om et bestemt barn vil få et bedre liv ved at blive anbragt eller blive boende i egen familie med relevant hjælp, er stor og sagsbehandlerne ved derfor ikke, hvornår anbringelser vil føre til forbedringer for børnene på både kort og langt sigt. Mange undersøgelser viser faktisk at det på alle områder går en større andel af de anbragte børn dårligere sammenlignet med ikke-anbragte børn.

Udspillet har også et mål om tidligere anbringelser, hvor Astrid Krags eneste argument til dato er baseret på en Vive-undersøgelse som viser at det går flere af de tidligt anbragte børn godt sammenlignet med de sent anbragte). (Kilde. altinget.dk)

Læs mere på altinget.dk